Design
2010 Stol til Roskilde Domkirke, udført i forbindelse med og i forhold til billedkunstneren Peter Brandes udsmykning af Andreas Kapel. Stolen er en stabelstol med sæde, ryg og nederste del af forreste ben drejet i røget eg. Den bærende del af stolen er udført i pulverlakeret matsort stål. Trædelene er alle lakerede og efterfølgende oliebehandlede for at få en brunsort overflade, hvor træets årer anes.
I stolens ryg er udskåret en cirkel med et Andreaskors. Udskæringerne er belagt med bladguld. I sæde er guldbelagt udskæring for ryg. Stolen er i sit udgangspunkt en enkel og funktionel pladestol. Dens form understreges ved gentagelsen ved opstilling i kapel og ved stabling.